Slagtøj og trommer

Trommesættet er tiltrækkende og fascinerende. Du lærer at spille rytmer til verdens fedeste sange, spille efter gehør og du lærer at læse noder. Hvis du har rytmer i hovedet, ikke kan holde hænderne i ro og har lyst til at bruge din krop til at spille musik, er trommesæt helt sikkert noget for dig.

Slagtøj/percussion er alt det slagtøj, der ikke sidder sammen med trommesættet. Vi spiller klassisk slagtøj som i symfoniorkestret; marimba, xylofon, stortromme, lilletromme osv, lærer at læse noder og lærer trommesæt. Vi spiller også latinamerikansk percussion såsom congas, bongos, sambatrommer med mere.

Du lærer noder, rytmer, gehør, improvisation, klang, anslagsteknik og spiller musik tilpasset den enkelte.

Undervisningen foregår enten som soloundervisning eller i grupper.

Der er mulighed for sammenspil samt hørelære/teori som supplement. Dette er en rigtig god mulighed for at få ekstra meget ud af undervisningen.

Praktisk

  • Elever fra 3. klasse og op
  • 2-3 ugentlige undervisninger med instrumental- og holdundervisning
  • Deltagelse i koncerter og arrangementer
  • Beregn tid til egen øvning (gerne 15-30 min. hver dag)
  • Husk at læse alt det praktiske om priser, betingelser, ferieplan, undervisningssteder, instrumentleje og økonomisk støtte