Klaveret er et herligt instrument, som man kan spille næsten al slags musik på. Fantastiske 88 tangenter at holde styr på, både solo og med mulighed for at spille sammen med andre. Eneste forudsætning er, at man har et rigtigt klaver eller et digitalt klaver i hjemmet.
Du lærer noder, rytmer, gehør, improvisation, anslagsteknik og spiller musik tilpasset den enkelte.
Undervisningen foregår enten som soloundervisning eller i grupper.
Der er mulighed for sammenspil samt hørelære/teori som supplement. Dette er en rigtig god mulighed for at få ekstra meget ud af undervisningen.
Klaverundervisning er mulig fra 1. klassetrin, hvis eleven efter konsultation/prøvetime vurderes moden.
Vi anbefaler desuden at alle elever i 6-9 års alderen foruden instrumentalundervisning også går på Musikstart-hold i Musikskolen, da vi har valid erfaring med at kombinationen af disse to typer undervisning giver langt det bedste resultat.
Deltagelse på Musikstart er gratis, hvis man også tilmelder sig til klaverundervisning.
Praktisk
- Elever fra 1. klasse og op
- 2-3 ugentlige undervisninger med instrumental- og holdundervisning
- Deltagelse i koncerter og arrangementer
- Beregn tid til egen øvning (gerne 15-30 min. hver dag)
- Husk at læse alt det praktiske om priser, betingelser, ferieplan, undervisningssteder, instrumentleje og økonomisk støtte