Guitarsammenspil

I guitarsammenspil får du mulighed for at udvikle dig som guitarist i et inspirerende fællesskab, hvor vi arbejder med alt fra smukke klassiske værker til rytmiske arrangementer og kendte melodier. Du lærer at lytte, spille i balance og finde din plads i helheden – alt sammen under kyndig vejledning af vores erfarne guitarlærere.

Vi har tre niveauer, så alle kan være med:

Niveau A – for nybegyndere eller de som har spillet lidt. Fokus på grundlæggende sammenspil, rytme og klang.

Niveau B – for de erfarne som gerne vil udfordres 

Niveau C – for øvede guitarister, der vil dykke ned i mere avancerede værker og spille i et ensemble på højt niveau.

Som en del af guitarsammenspillet får du også mulighed for at spille koncerter og deltage i musikstævner – bl.a. optræder vi hvert år i Tivoli og ved andre spændende arrangementer. 

Det er både sjovt, lærerigt og en fantastisk oplevelse at stå på scenen og dele musikken med et levende publikum.

Uanset niveau er der garanti for musikalsk glæde, nye venskaber og masser af gode oplevelser med guitaren i hånden.


Guitarsammenspil er gratis, når du i forvejen går til guitar, og din lærer vil ofte nævne og anbefale det.

Praktisk

  • Elever fra 7 år og op
  • 1 ugentlig undervisning
  • Deltagelse i koncerter og arrangementer
  • Beregn tid til egen øvning (gerne 15-30 min. hver dag)
  • Husk at læse alt det praktiske om priser, betingelser, ferieplan, undervisningssteder, instrumentleje og økonomisk støtte