I denne podcastserie kan du høre nuværende og tidligere kulturskolelærere og -ledere fra Høje-Taastrup fortælle, hvordan de selv fandt interesse for deres fag, og hvordan de har givet og stadig giver interessen videre til deres elever.
Usynlig tekst
Podcastserien er tilrettelagt og produceret af Mette Skjøttgaard. Musikken er spillet af Musikskolens slagtøjselev Kevin Hartman Thomsen.
Usynlig tekst
God lytteoplevelse!
Usynlig tekst
Berit Nørgaard
Billedskoleleder på Høje-Taastrup Billedskole fra 2012-2022, men ansat som billedskolelærer fra 2005-2012
Citat fra podcast:
Det startede ligesom nede i børnehøjde, hvor det bare var det her med at udtrykke sig igennem tegning, og hvor jeg bare havde den her længsel efter at vide mere om, hvordan man gjorde ting, og når jeg så på billeder, hvordan laver man et grafisk tryk. Det anede jeg ikke. Og det er noget af det som jeg også har taget med videre ind i at arbejde med børn og unge, det er det her med at give nogle redskabskasser til at forstå, altså at kunne se på det og kunne tale om værker, men også til at forstå, hvordan man gør det, så man har en redskabskasse, man kan tage fra, og så kan man sige “jeg kan bruge det og det” og sammensætte det og for at fortælle det, jeg ønsker at kommunikere…
Lyt til interviewet med Berit nedenfor
Usynlig tekst
Musikskolelærer i guitar, el-guitar og el-bas på Høje-Taastrup Musikskole fra 1988-nu
Citat fra podcast:
Jeg prøver at gå på to ben med hensyn til at der er noget, jeg gerne vil at mine elever skal lære. Og det er igen det der med at vi opfatter det som en skole. Det hedder en musikskole. Altså det er en uddannelsesretning på en eller anden måde. Så der er nogle ting som jeg selv synes har været gode at lære, som jeg gerne vil give videre. Det er sådan ligesom mesterlæren i det, “jeg mener at vide noget”, der kan forkorte nogle forløb, hvis man bruger de rigtige fingre, som sidder på den rigtige måde, så er det nemmere at styre det instrument som kan have sine besværligheder. Og så prøver jeg også altid at finde ud af, hvad er det, de brænder for. Undertiden så er der jo nogle som ønsker noget punk, som jeg overhovedet ikke kender. I vore dage kan jeg heldigvis finde det på YouTube. Jeg kan jo bare finde det og så lærer jeg det. Og så kan jeg også undervise i det, om jeg så må sige. Så kan vi også arbejde med det. Det der er tilbagebetalingen for fx at sidde og indlære nogle numre, som jeg slet ikke selv havde tænkt på. Altså nogle musikstykker med nogle kunstnere, som jeg ikke selv interesserer mig for, men fordi jeg skal bruge det som undervisningsmateriale, så er jeg nød til at sætte mig ind i, hvordan gør de. Og det kan nogle gange aftvinge en respekt for nogle af de ting som nogle gør, som man aldrig har undersøgt. Altså det bliver jeg jo selv bedre af, både som underviser og musiker, at jeg skal gå ind og finde ud af, hvad er det egentlig som sker i guitaren på det her Justin Bieber-nummer…
Lyt til interviewet med Dan nedenfor
Usynlig tekst
Musikskolelærer i klaver og sammenspil på Høje-Taastrup Musikskole fra 1978-nu
Citat fra podcast:
Efter jeg havde undervist i mange år, fik jeg lyst til at lave mit eget undervisningsmateriale. Problemet var bare, at når jeg skrev det i hånden, så kunne børnene jo ikke læse det. Så derfor så omkring 1998, der kom min søn hjem fra skole, og så sagde han til mig: “Far, vi bliver altså nødt til at have en computer i huset, fordi ellers så kan jeg ikke klare mig fremover. Det har alle de andre børn.” Og så måtte jeg jo ud og købe en computer, og så tænkte jeg, at det var måske en mulighed, hvis jeg fik et nodeskrivningsprogram, så kunne jeg måske begynde at skrive tingene ned. Så det startede der i 1998. Så begyndte jeg at sidde og skrive, først i et program, der hed Musicater. Det var ikke så godt. Men så fik jeg Sibelius og Sibelius er et fantastisk program. Så de kommende år, der skrev jeg mange arrangementer og begyndte at dele ud og børnene blev glade. Så kom Musikpædagogisk Forening med en konkurrence om, hvem der havde lavet noget fint undervisningsmateriale, og så sendte jeg mit materiale ind. De blev super glade for det […] Stadigvæk står de fleste af mine bøger på 2/3-dele af landets biblioteker…
Lyt til interviewet med Finn nedenfor
Usynlig tekst
Jan Hansen
Musikskoleleder på Høje-Taastrup Musikskole fra 1995-2021, men ansat som musikskolelærer i messinginstrumenter og orkester fra 1987-1995
Citat fra podcast:
Min holdning til musikskolen, det er jo, at jeg selv har fået lov til at opleve en masse gode oplevelser med musik. Ikke bare at det er blevet mit erhverv, men har jo også været med i orkestre og ensembler og oplevet et fællesskab og et sammenhold, været på ture. Og det har hele tiden været min drivkraft i at sige, at det her, synes jeg, at så mange som muligt skal have lov til at blive en del af og få lov til at opleve. Så derfor har sådan noget som fællesskab og sammenhold omkring musikken altid været et vigtigt omdrejningspunkt for mit virke, både i hvad jeg selv har gjort, men også i den måde at tænke musikskolen i. Vi prøvede faktisk at definere det lidt som “den musikalske familie”…
Lyt til interviewet med Jan nedenfor
Usynlig tekst
Kirsten Müller
Musikskolelærer i kor, blokfløjte, grundskole, Minimus og handicapundervisning på Høje-Taastrup Musikskole fra 1974-2014
Citat fra podcast:
Jeg har været med helt fra begyndelsen. Musikskolen var der jo ikke dengang, da jeg startede. Jeg blev årsvikar på Fløng Skole, og der fik jeg fem 1. klasser til musik, religion og den ene af dem, blev jeg klasselærer for. Og da var der så mange børn, som gerne ville ha’ noget med musik, så der startede jeg så kor, som jo startede med vældig vældig mange elever. 90 elever kom der og 70 blev der. Og året efter startede jeg med blokfløjte og det var kun fordi børnene gerne ville spille blokfløjte. Jeg kunne nemlig ikke spille blokfløjte. Så det var jo simpelthen bare for sjov. Det var jo ikke noget de betalte for eller noget som helst…
Lyt til interviewet med Kirsten nedenfor
Usynlig tekst
Musikskolelærer i slagtøj på Høje-Taastrup Musikskole fra 1992-nu
Citat fra podcast:
Jeg er en af de lærere, som har rejst en del med mine elever. Det er der ikke ret mange andre som har gjort. I ’98 der var vi i Barcelona og spille med vores elever, og der var vi blevet lovet en masse koncerter. Og da vi steg på bussen den dag, da vi skulle køre derned af, der ringer de fra Musik og Ungdom, der skulle planlægge alle koncerterne og sagde: “Vi kan ikke få de nødvendige tilladelser, så I har ikke nogen koncerter.” Så vi kørte mod Barcelona i bus fyldt med elever og instrumenter, uden at vide om vi havde noget at spille dernede. Og på det tidspunkt var det min far, der kørte bussen, da vi skulle gøre det så billigt som muligt for eleverne, så han kørte gratis og brugte sin sommerferie på det. […] Og det endte simpelthen med at vi måtte budgettere med det der svarer til på det tidspunkt 800 danske kroner for at han kunne give den lokale politibetjent en middag og drikke ham under bordet, og så fik vi en aftale om, at vi kunne få lov til at stille op, så ville han vente med at sende en patrulje ud til vi havde pakket sammen. Så vidste vi fra, når der stod en gendarm ovre på hjørnet og viftede med armene, så havde vi sådan cirka 20 minutter til at pakke sammen. Og det endte jo simpelthen med at alle de der lokale, de blev så glade for det, at vi blev tilbudt så mange koncerter, så vi kunne slet ikke spille dem…
Lyt til interviewet med Stig nedenfor
Usynlig tekst