Undervist i sang siden 1988, lige fra begyndere til professionelle – bl.a. på musikskoler, aftenskoler, ungdomsskoler, Musical Akademiet, Musikalsk Grund Kursus, gospelworkshops m.m. Haft privatelever siden 1996, og været ansat på Høje-Taastrup Musikskole siden 2001. Oprindeligt er hun uddannet cand.mag. i musik og dramaturgi fra Aarhus Universitet. Gennem årene har hun taget adskillige supplerende kurser i sangteknik og formidling, senest afsluttet et 3-årigt efteruddannelsesforløb i Komplet Sangteknik, v/ den danske stemmeforsker Cathrine Sadolin.
Rikke holder meget af at hjælpe sine elever med at vokse, så de kan bruge deres stemmer lige præcis som de ønsker det, på en god og sund måde. Hun arbejder ud fra elevens ønsker og behov, så eleven bliver så engageret som muligt i sin sangmæssige udvikling. Derudover tager hun altid udgangspunkt i det enkelte menneskes potentiale, hun ser deres muligheder – og ikke begrænsninger.