Startede til klassisk klaver da han var 8 år gammel. Siden fulgte en lang række bands, fra jazz til rock, og optagelse på Rytmisk Musikkonservatorium i 2000. Dette forløb blev dog afbrudt efter tre år, da Jesper Bo blev meget eftertragtet på livescenerne, som akkompagnatør for mange store navne, mest i Danmark men også rundt i verden. Jesper har medvirket på en lang række udgivelser og i sit eget lydstudie indspiller, producerer og mixer han egne og andres projekter. Sideløbende har Jesper undervist solo-elever og samspilshold, på en række kommunale musikskoler, MGK og konservatorie-niveau, primært indenfor de rytmiske genrer, men med de klassiske dyder i bagagen. Jesper elsker nærværet med eleverne, og bruger improvisation som et redskab til at være i øjeblikket, vække nysgerrighed og skabe musik fra selv meget begrænsede forudsætninger. Det skal være sjovt at lære og spille musik!
Jesper Bo Hansen
