Ida Brockmann

Ida Brockmann (f. 1991) er uddannet billedkunstner fra Kunstakademiet i Malmö og Kunstakademiet i Göteborg.

I sin kunstneriske praksis arbejder hun skulpturelt med en bred vifte af materialer og teknikker. Hun er optaget af hverdagen og dens genstande – ting, der er så almindelige, at vi sjældent skænker dem en tanke, men som ved nærmere undersøgelse kan åbne op for nye spørgsmål, fortællinger og perspektiver på vores omverden og os selv.

Idas undervisning tager afsæt i nysgerrighed, leg og lysten til at skabe med hænderne. Med en undervisningserfaring inden for keramik, installation og skulptur introduceres eleverne til forskellige materialer og teknikker, så de kan udvikle deres eget billedsprog. Gennem en legende og eksperimenterende tilgang arbejdes der både med individuelle projekter, men også i fællesskab.

At gå til billedkunst inspirerer til udforskning, fordybelse og refleksion – men frem for alt skal det være sjovt og legende.