Helene var ca. 9 år, da hun begyndte til cello. Derefter gik hun til alt fra skoleorkester, symfoniorkester, guitar, tværfløjte m.m. Derefter var det Musikalsk Grund Kursus i 2 år. Kom på konservatoriet i Odense 1986-93. Så celloen til to celli for at spille barokcello med barok-nørderne. Der var også NyMusik- og improvisations-nørder – som altid havde plads til folk som var interesserede.
Efter konservatoriet var hun et par år i Paris, kombineret med ensemble- og orkesterarbejde i Danmark. Helene hjem igen, da hun fik opgave i et børneteater, som komponist og medspillende musiker. Forestillingen “Den højdeforskrækkede ørn, Jørn”. Da hun var hjemme igen og ikke turnerede så meget, var der nu rum til at kunne undervise på musikskoler. Først på Fyn, senere i København og omegn.
Celloen vandt over de andre instrumenter, som Helene spillede som barn, da den kan bruges på så mange måder. Celloen har både dybe og lyse toner. Den kan være percussioninstrument. Den kan både lyde rigtig smukt og forfærdelig grimt – hvis man gør sig umage.
