Anne Gammelgaard

Lærer
Billedkunst

Anne er uddannet billedkunstner fra Bergen Kunstakademi, 2016-2019 og Malmö Kunstakademi 2019-2022.

Det trygge og kreative rum, kan avle nysgerrighed, tilbyde glæde, og styrke selvværdet. Dét rum, ønsker jeg at skabe sammen med eleverne.

Anne Gammelgaard

I hendes undervisning er er det vigtigt for hende at dialogen omkring elevernes arbejde bliver formidlet således at de får en forståelse af, at der i kunst kan findes mange forskellige svar på ét enkelt spørgsmål.

Anne ønsker at hver elev vil opdage, at de sidder inde med de bedste løsninger, når det kommet til skabelsen af deres egne værker. At de finder frem til og lærer at være trygge i, at udtrykke sig gennem deres egen personlige stil. I hendes undervisning vil hver enkelt elevs evner og styrker bliver set og anerkendt.

I vil eksperimentere med forskellige medier, især i de mange måder hvorpå man kan håndtere et materiale. I arbejder med idéudvikling og finder inspiration i bl.a. drømme, litteratur, kunst, materialet, jeres følelser og dét der rør jer.

Kunstnerisk arbejder Anne med mange materialer, bearbejdet med hendes egne “regelløse” teknikker. Anne arbejder nonfigurativt, da hun finder frihed i abstraktionen. Hun fokuserer på vigtigheden i refleksionsprocessen og fordybelsen, værdier hun brænder for at give videre til eleverne.

Jeg mener, at alle skal have muligheden for at skabe, uden regler og uden krav fra omgivelserne

Anne Gammelgaard

Se Annes kunstneriske arbejde.